Blodkort til børn

 

 af  Søren Bo Rødgaard Henriksen © 1998, 2002

 

I forbindelse med debatten om Jehovas Vidner og blod, har et af de mere følsomme emner været spørgs-målet om mindreårige og unge mellem 15 år og 18 år og deres ret til selv at vælge om de vil have blod eller ej, hvorvidt der er tale om et frit valg, samt om de kan gøre dette uden konsekvenser.

Denne problematik er især blevet aktualiseret efter den seneste debat om direktiv (Udvidet forhåndsdirektiv og fuldmagt angående lægebehandling), som Jehovas Vidners har udsendt til sine medlemmer og som giver Jehovas Vidners Hospitalsinformation nye muligheder for at påvirke det enkelte Vidnes beslutnings-proces.

Børnenes frihed i denne sag er ikke sikret med en lov, der giver læger og myndigheder mulig-hed for midlertidigt at fratage Vidneforældre deres forældremyndighed, så et barn om nød-vendigt kan få blod. 

Jehovas Vidner hævder ganske vidst, at med-lemmer af Hospitalsinformationen kun kommer når de bliver tilkaldt, men det siger jo ikke noget om en skjult pression mod forældre når det gælder børn.

Vagttårnsselskabet har udfærdiget et særligt identitetskort til børn (se fig. 1), der i indhold svarer nogenlunde til det voksne, døbte med-lemmer af Jehovas Vidner skal bære på sig. Med et sådant kort kan man spørge sig selv, hvilken psykisk effekt det har, ikke kun på forældrene, men også på børnene.

Hvad angår det skjulte pres der på denne måde bliver lagt på forældrene, er det værd at sammenligne teksten på bagsiden af de to udgaver af identitetskortet, det der er tryk i henholdsvis Holbæk (se fig. 2) og Tyskland (se fig. 3). Det bliver yderligere interessant når man sammenligner dem med de tilsvarende udgaver, som voksne med-lemmer af Jehovas Vidner skal bære på sig. I teksten på den gamle udgave af identitetskortet (se fig. 2) er der tale om forældre der ,,udtaler" sig, at de som forældre har en afvigende holdning, når det gælder brug af blod.

Teksten på den nye udgave af identitetskortet (se fig. 3) afviger imidlertid på to væsentlige punkter fra det gamle:

For det første er der ikke længere kun tale om et forældreanliggende. Ved direkte at omtale Jehovas Vidners Hospitalsinformation ind-drages Jehovas Vidner som trossamfund. Ligeledes sker der ved denne tilføjelse en indirekte ,påmindelse" til forældrene om at de bør benytte sig af de tilbud sekten har. For et Jehovas Vidne er dét det samme som at sige at det skal de. Efterfølgende kan Vagttårnsselskabet vaske hænder og sige: "Vores hospitalstjeneste kommer kun på opfordring".

For det andet er der indirekte lagt op til en indblanding i lægens arbejde - som kan have fatal betydning. Er et barn kommet ud for en ulykke og akut har brug for blod er det ikke en diskussion om behandlingsmetoder med ukvalificerede personer en læge har tid til eller brug for. Her er det barnets tarv der kommer i første række. Forældrene bliver i denne situation selv genstand for et urimeligt pres og bragt i en klemme mellem barnets trav og ,kravet" fra sekten om at de skal sige nej til blod, og gøre brug af den særlige viden, som Jehovas Vidners Hospitalsinformation har indsamlet.

Hvad angår omtalen af Jehovas Vidners Hos-pitalsinformation i identitetskortet er det interes-sant at lægge mærke til, at det kun er i det nye identitetskort til børn at 'hospitalsinformationen' er nævnt. Det forekommer ikke i de kort voksne medlemmer skal bære på sig, hverken i det nye eller det gamle.

Med brugen af dette kort er der endnu engang givet næring til en kritisk vurdering af spørgs-målet om hvor frivilligt børn og unge blandt Jehovas Vidner kan vælge, når det gælder spørgsmålet om blod.

 

Øget pres på Jehovas Vidner til at
udfylde dokument om nej til blod

Fremtrædende medlemmer af Jehovas Vidners Hospitalsinformation har ved flere lejligheder fremført at medlemmerne ikke bliver presset til at udfylde "Udvidet forhåndsdirektiv og fuldmagt angående lægebehandling", sådan som det har været fremført i dele af pressen.

Imidlertid er der nu skriftlig dokumentation for at dette ,frivilligheden" kan diskuteres. I Rigets Tjeneste, Maj 1998, side 7 blev der spurgt: "Skal alle døbte forkyndere [Jehovas Vidner] udfylde, Udvidet forhånds-direktiv og fuldmagt angående lægebehandling"?" I svaret indleder man med at sige, at der kan opstå uforudsete situationer, hvor Satan vil prøve troen hos Jehovas Vidner, så som hvis man skulle få behov for blod. Som en hjælp til at modstå Satans fristelser og sige nej til blod har man udfærdiget det "udvidede forhåndsdirketiv". Og videre skrives der: "Bør alle forkyndere udfylde  "Udvidet forhåndsdirektiv og fuldmagt angående lægebehandling" som det blev sagt i Riget Tjeneste for april 1997: "Ingen forkyndere er forpligtede til at udfylde erklæringen." Det er altså en personlig beslutning som vi hver især må træffe." Det lyder meget godt, men bemærk så, hvad der videre siges: "Men vi bør alvorligt overveje om vi har gjort alt hvad der er rimeligt muligt, for at undgå en blodtransfusion."

Det er "frivilligt" om man vil udfylde den "udvidede forhåndserklæring", men undlader et Vidne at gøre det, vil det rejse tvivl om vedkommendes troværdighed som et Jehovas Vidne over for de andre medlemmer.