Hvordan kommer Jehovas Vidner
frem til 1914?

 

af  Søren Bo Rødgaard Henriksen © 2002

 

Udgangspunktet for de tanker og forestillinger Jehovas Vidners knytter til 1914 er baseret på en fortolkning af Lukas 21:24, hvor der tales om at Jerusalem skal nedtrædes indtil hedningernes tider er til ende.

Denne nedtrædning hævder Jehovas Vidner begyndte i 607 fvt. da babylonierne med Nedbukadnezar i spidsen indtager Jerusalem og fører jøderne i fangenskab i Babylon. Denne begivenhed i 607 fvt. mener man var en opfyldelse af Ezekiel 21:25-27, en profeti man hævder peger frem til Jesu andet komme.

Jøderne var Guds folk på jorden og med Jerusalems fald i 607 fvt. havde Gud ikke længere nogen repræsentant på jorden, og Satan og de ikke-jødiske nationer havde fra da af uindskrænket magt til at gøre hvad de fandt dem godt at gøre.

Denne magt til de ikke-jødiske nationer ville dog være tidsbegrænset, hvilket Jehovas Vidner finder belæg for i Daniel kap. 4, hvor Nebukadnezer af Gud får et syn af et stort træ, der skulle fældes og skulle båndlægges i syv tider. Disse syv tider udlægger man til at være 2520 år begyndende i 607 fvt. og sluttede i 1914.

Udregningen er grundlagt på påstanden om, at profetiske tider skal udregnes efter "princippet" i 4.Mos. 14.34 og Ezekiel 4.6, at en dag svarer til et år. De syv tider er syv bibelske år af hver 360 dage, i alt 2520 dage der bliver til 2520 år. Som bevis for at det skal være år og ikke dage fremfører Jehovas Vidner Lukas 21.24, som godtgør at den nedtrædning der begyndte i 607 fvt. fortsat var gældende, og udløbet bliver derfor i 1914.

1914 markerer året hvor Jesus kom igen - vel at mærke i den betydningen at han nu er en herskende konge der sidder på den jødiske kongetrone i det davidnitiske kongedynasti, med ret til verdensherredømmet i himmelen såvel som på jorden.

Jehovas Vidner hævder her, at udbruddet af 1. verdenskrig og de problemer der siden dette år har hjemsøgt jorden, er et bevis på dette.