Generationen der forsvandt

 

af  Søren Bo Rødgaard Henriksen © 1995, 1997, 2002

 

Jehovas Vidner lever i en vedholdende forventning om at få "nyt lys", hvilket vil sige nye og mere præcise udlægninger af Bibelen og dens profetier. I efteråret 1995 kunne Jehovas Vidner i deres blad Vagttårnet læse om sådanne 'nye og mere præcise udlægninger' af to passager i Bibelen. Det drejede sig om Mattæus evangeliet kapitel 24, vers 34, og kapitel 25, vers 31 og 32. Disse ændringer omhandlede tidspunktet for hvornår Jehovas Vidner kan forvente dommedagen, Harmagedon.

 

Læren om denne verdens undergang i Harmagedon har en afgørende og betydningsfuld funktion i Jehovas Vidners tro og tilværelse og dommedag, Harmagedon, har gennem tiden været et af de emner, hvorved Jehovas Vidner har gjort sig bemærket. Gennem årene har Vidnerne ventet, at dommedag ville indtræffe i 1914, 1925, 1941, sidst i 1950'erne og senest i 1975. Efter 1975 har Jehovas Vidner levet med den forestilling, at dommedag kan indtræffe når som helst. Harmagedon er det tidspunkt, hvor alle onde mennesker bliver dræbt og Jehovas Vidners håb om et paradis på jorden bliver realiseret. Det er på ingen måde en overdrivelse at hævde, at denne lære i stor udstrækning styrer sektens liv på godt og ondt.

        Harmagedon er en forudsætning for oprettelsen af paradiset og repræsenterer dermed noget godt for Jehovas Vidner. Selvom dommedag er en begivenhed de med forventning ser frem til udgør den samtidig en alvorlig trussel for Vidnerne. Hvis et Jehovas Vidne ikke lever op til de krav der er opstillet for at man kan blive frelst, betyder Harmagedon evig fortabelse, "den anden død".

 

 

Generationen

I Jehovas Vidners blad Vagttårnet for 1. november 1995, kunne man læse, at Jehovas Vidner havde fået en ny forståelse af ordet "generation" i Mattæus-evangeliet kapitel 24 vers 34, hvor der siges: "Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker." (Gengiver efter Jehovas Vidners oversættelse, Ny Verden-oversættelsen. Den autoriserede danske oversættelse udtrykket "slægt" i stedet for "generation".)

        Ifølge den nye fortolkning skal den "generation" Jesus taler om ikke længere skal forstås som en kronologisk længde, men som et tegn i tiden. Generationen er nu et udtryk for de mennesker, som lever i tiden op til Dommedag, mennesker, som ignorerer de tegn i tiden, der viser at Harmagedon er nært forestående.

Det der skulle have været 'nye og mere præcise udlægninger' ser ud til at have medført en del uro hos mange medlemmer af Jehovas Vidner. I udgaven for 1. juni 1997 havde bladet Vagttårnet, under rubrikken "Spørgsmål fra læserne" en kort gennemgang af den nye fortolkning af "generationen", hvilke antyder at man var løbet ind i problemer efter ændringerne i 1995, og ledelsen tilsyneladende søgte at berolige medlemmerne med, at alt er som det plejer at være.

        I rubrikken blev der spurgt om den ændrede forståelse af "generationen" betyder, »at der hersker tvivl om hvorvidt Guds rige blev oprettet i himmelen i 1914?« »Nej« siger Vagttårnet, »men det har givet os en bedre forståelse af hvordan Jesus anvendte udtrykket "generation".«. Det lyder jo meget flot, alt er tilsyneladende ved det gamle, men konsekvensen er knap så flot. Jehovas Vidner kan, som rubrikken selv konkluderer ikke længere 'med udgangspunkt i året 1914 regne sig frem til, hvor nær vi er på enden.'

        Denne ændring, som lederen af Jehovas Vidner i Danmark, Jørgen Larsen, til flere aviser har omtalt som "en bagatel, en lille brik i et stort puslespil", betyder reelt at Harmagedon er udskudt på ubestemt tid.

        Indtil 1995 har Jehovas Vidner troet, at en mindre gruppe eller rest af mennesker født før 1914 (generationen omtalt i Matt. 24:34), også skulle opleve Guds krig på jorden (Harmagedon) og paradisets oprettelse. Ud fra denne tolkning af Mattæus 24:34 blev "generationen" opfattet kronologisk, som et slægtled af en bestemt tipslængde, som en del af tiden. Og derfor måtte Harmagedon være nært forestående.

        Hidtil har der være en "biologisk" grænse for hvor lang tid en generation kunne være. Hvis man forestiller sig, at der blot skulle være én overlevende tilbage der er født i 1914, og med et maksimum på 120 år, som enkelte i nyere tid antages at være blevet, så ville det betyde at Harmagedon indtræffer senest i år 2034. Men denne mulighed foreligger ikke, da Jehovas Vidner kun vil anerkende en bibelsk, og ikke en biologisk generation, der udlægges til 70 til 80 år, hvilket i princippet betyder at Harmagedon burde være indtruffet senest i 1994. Efter denne model ville der være en grænse for, hvor langt ude i fremtiden Harmagedon kunne ligge.

        Nu siger man, at "generationen" ikke længere skal forstås ud fra sin kronologiske længde og at den ikke er knyttet til det vigtige år 1914. Generationen er nu blot et tegn i tiden, den betegner mennesker der lever i tiden umiddelbart før dommedag. Vagttårnet fastslår, at den generation Jesus talte om, slet ikke har vist sig på verdensscenen endnu. Den hører fremtiden til. Med denne fortolkning af "generationen" er der ikke længere noget tilbage for Jehovas Vidner at spejde efter. Det der gav Jehovas Vidner noget 'konkret' at forholde sig til, er forsvundet.

 

 

Fårene og gederne

En anden væsentlig ændring i Jehovas Vidners lære var blev præsenteret i Vagttårnet i den forudgående udgaven for 15. oktober 1995, og omhandlede en ny fortolkning af Mattæus-evangeliet kapitel 25 vers 31 - 46 (lignelsen om fårene og bukkene). Hidtil har Jehovas Vidner troet, at den omtalte adskillelse og dom over fårene og bukkene begyndte i 1914, da Jesus begyndte at herske som konge i himmelen.

        Denne ændring skal ses i lyset af den nye fortolkning af generationen, fordi man efter den gamle fortolkning var af den opfattelse, at der var tale om en adskillelse blandt de mennesker der udgjorde den generation, hvis levetid rakte fra 1914 og til Harmagedon, og de mennesker, der levede samtidig med denne. Dette adskillelsesarbejde blev ændret fra at omfatte perioden fra 1914 og frem til umiddelbart inden Harmagedon til at være en fremtidig begivenhed, der vil udspille sig i løbet af et meget kort tidsrum, antageligt uger eller måneder, umiddelbart inden Harmagedon. Også her ophæves forbindelsen mellem årstallet 1914 og Harmagedon.

        Som det var tilfældet med den nye fortolkning af "generationen", så gav den ændrede fortolkning af Jesu lignelse om 'fårene og gederne' anledning til uro, hvilket fik Jehovas Vidners ledelse til i Vagttårnet for 1. juli 1997 at komme med en kommentar i "Spørgsmål fra læserne", hvor man redegjorde for den ændrede forståelse. Den redegørelse som der blev givet interessant, fordi det er tydeligt at ledelsen søger at manipulere sig ud af den knibe man er kommet i. Man søger bevidst at give medlemmerne det indtryk, at deres forkyndelse både før og efter 1995 har samme funktion og betydning.

        Tidligere har Jehovas Vidner udlagt Jesu lignelse i Mattæus 25:31-46 om fårene og gederne således, at der var tale om et adskillelsesarbejde, der begyndte i 1914 og som ville ende i dom for de mennesker der lever ved Harmagedons begyndelse, samt at det var Jehovas Vidners forkyndelsesarbejde, der ville ligge til grund for adskillelsen og dommen.

        Det har således, set med Jehovas Vidners øjne, været af vital betydning, ja et spørgsmål om liv og død, både for dem de har forkyndt for og for dem selv, at de har deltaget i sektens forkyndelse. Det kan uden overdrivelse siges at forkyndelsen, set i dette lys, har været meningsfyldt for det enkelte Vidne, fordi de derved havde en aktiv andel i det igangværende arbejde med at redde mennesker fra at skulle dø i et forestående Harmagedon.

        Denne adskillelse til liv eller død er også blevet ændret fra at være noget der foregår nu i tiden til at være en fremtidig begivenhed. Og ikke nok med det. I den tidligere tolkning var Jehovas Vidner aktive deltagere i adskillelsesarbejdet, nu er de på linie med de "ikke-troende" selv genstand for den fremtidige adskillelse.

        Det problematiske ved denne ændring i fortolkningen af Jesu lignelse er, at forkyndelsen har mistet sin afgørende og væsentlige betydning for det enkelte Vidne. Den gamle tolkning betød, at deltagelse i forkyndelsen havde afgørende indflydelse på Vidnets mulighed for at blive frelst. Denne alvor er ikke længere til stede for medlemmerne, måske nok teologisk, men ikke psykologisk, fordi "adskillelsen af fårene og bukkene" ikke er noget der sker nu, men engang i fremtiden. Omskrevet kan man sige, at medlemmernes forkyndelse har ændret karakter fra at være et livredningsarbejde til at være et PR-arbejde til fordel for Vagttårnsselskabet og Jehovas Vidner.

 

Konsekvenser af ændringerne

En sammenholdning af disse to læremæssige ændringer og deres konsekvenserne bliver forholdet mellem Jehovas Vidners missionsvirksomhed og tidspunktet for Harmagedons indtræffen interessant. Hvor det før var i Guds hænder alene at bestemme tidspunktet for dommedag, er Guds bestemmelse nu betinget af, om Jehovas Vidner er ihærdige nok i deres missionsvirksomhed. Hvis Jehovas Vidner skulle komme i den situation, at deres missionsvirksomhed stagnerer eller ligefrem falder, betyder det med andre ord, at dommedag (og dermed paradisets indførelse) bliver yderligere udskudt.

        Denne ændring kan der imidlertid godt gå hen og udvikle sig til et større problem Jehovas Vidner, fordi det er selve fundamentet for deres selvforståelse og betydning i tiden, der krakelerer. Jehovas Vidners tro og lære bygger på kronologisk tænkning, på begivenheder, der forventes at forløbe efter en tidsmæssig plan og rækkefølge. Det er denne kronologiske sfære, som medlemmerne nu er sat uden for, de befinder sig i dag frit svævende i et tidsmæssigt ingenmandsland, uden kontakt med hverken fortid eller fremtid.

        Den nye måde at fortolke "generation" på giver ikke kun problemer i forhold til tidspunktet for Harmagedons indtræffen. Det har også konsekvenser med hensyn til flere læresætninger omkring de "144.000", dels hvad angår funktionen som "den trofaste og kloge træl" (Mattæus 24:45-47; i den autoriserede danske oversættelse står der "tjener"), dels hvad angår den rest man hidtil har hævdet skal overleve Harmagedon og deltage i den første del af opbygningen af et paradis på jorden.

        Hvis man ikke ændrer på den nuværende tolkning af hvem der udgør den "trofaste og kloge træl" og hvad der er denne "træls" opgave - set i lyset af de konsekvenser ændringen af den måde man nu tolker "generation" - så vil det betyde en der vil ske bevægelse i retning af spiritisme i den måde hvorpå man opnår nye fortolkningen af Bibelen. (Jfr. artiklen "Har Jehovas Vidner åndelige vejledere?)

        Desuden er der mulige konsekvens, hvis man undlader at ændre denne lære, at der vil der være åbnet mulighed for en udvikling i retning af, at "trællen" i Mattæus kapitel 24 vers 45 ikke længere tolkes som en kollektiv person som det er tilfældet nu, men en enkeltperson. I så fald vil tale om genoptagelse af den oprindelige fortolkning, hvor man anvendte dette vers på Charles Taze Russell, grundlægger af Jehovas Vidner og deres første præsident.

        Endelig er der den mulighed, at man helt undlader at forholde sig til denne problemstilling ved at foretage organisationsændringer og en decentralisering af magten og derigennem gøre den objektløs. Meget tyder på at udviklingen går denne vej. (Jfr. artiklen Omfattende organisatoriske ændringer i Jehovas Vidner)

Store dele af Jehovas Vidners tro og lære bygger på kronologisk tænkning, på begivenheder, der forventes at forløbe efter en tidsplan og given rækkefølge, der er forud defineret og sammenhængende. Med de to ændringer der er skitseret her i artiklen er medlemmerne af Jehovas Vidner sat uden for denne kronologiske sfære. Vidnerne befinder sig frit svævende i et tidsmæssigt ingenmandsland, uden kontakt med hverken fortid eller nutid.