Genoprettelsen og "Høvdingeskaren"

 

 

af  Søren Bo Rødgaard Henriksen © 1999

 

Jehovas Vidner lægger op til gennemgribende ændringer i den interne magtstruktur, og forbereder medlemmerne på, at der kan gå endnu mange år inden Harmagedon, verdens ende, indtræffer.

 

Jehovas Vidners blad Vagttårnet for 15. marts 1999 indeholder tre artikler der beskæftiger sig med et meget centralt og vigtigt tema i Jehovas Vidners tro og lære: Genoprettelsen af paradiset. Genoprettelsen handler om, at menneskeheden skal bringes tilbage til den fysiske, psykiske og moralske tilstand eller standard det havde forud for syndefaldet, dog med erfaringerne i behold, som er gjort som følge af syndefaldet.

For Jehovas Vidner har den del af medlemmerne, der betegnes som "de salvede" eller "resten af de 144.000" (repræsenteret ved sektens øverste ledelse, Det styrende Råd), udgjort det middel eller den meddelelseskanal, hvor igennem Gud i dag henvender sig til menneskeheden. De læresætninger og tolkninger af Bibelen, som fremføres gennem Jehovas Vidner og Vagttårnsselskabet er af en sådan karakter, at de ved efterlevelse, ikke alene sikrer den enkelte et bedre og rigere liv her og nu, men som også i paradiset vil være grundlaget for at mennesket kan leve evigt. Imidlertid er den gruppe der omtales som "resten" efterhånden ved at uddø og det betyder, at Jehovas Vidner vil stå uden en meddelelseskanel mellem dem og Gud, hvis der ikke sker noget som kan kompensere for tabet af denne rest – og dermed adgangen til den livgivende lærdom.

De tre artikler i ovennævnte udgave af Vagttårnet er en gennemgang af en syn i Ezekiels bog, kapitel 40 til 48, der omhandler opførelsen af Guds tempel i Jerusalem og genindførelsen at tilbedelsen af Jehova i Israel, efter israelitternes hjemkomst fra fangenskabet i Babylon.

Hovedformålet med artiklerne er, at introducere et nyt middel eller administrativt organ, som skal være med til at sikre den fortsatte tilførelse af bibeltolkninger og justeringer heraf, som er en forudsætning for gennemførelsen af Guds plan for genoprettelsen af paradiset og menneskehedens fuldkommenhed. Det nye middel omtales som "Høvdingeskaren".

Den første af de tre artikler handler om forholdet mellem præsterne og folket, eller som Vagttårnet skriver, samarbejdet, ligesom læseren bliver præsenteret for "høvdingen". Den anden artikel har som mål at afgøre hvem høvdingen i Ezekiels syn er. Endelig er der den tredje artikel der handler om samarbejdet mellem præsterne og høvdingerne, og deres stilling i forhold til folket.

I forbindelse med præsentationen af "høvdingen" betones det, at høvdingen ligesom præsterne skulle bo på en jordstykke der var givet som en gave af folket. Dette tolker man som et udtryk for, at israelitterne skulle underlægge sig høvdingen på samme måde som de underlagde sig præsterne når det gjaldt tilbedelsen af deres gud, Jehova.

Det syn som Ezekiel fik havde nok en betydning for israelitterne dengang, men på baggrund af tolkninger af andre passager i Bibelen "kan [vi]" skriver Vagttårnet, "derfor drage den slutning at Ezekiels tempelprofeti får en betydningsfuld opfyldelse i de sidste dage." Det vil for Jehovas Vidner sige efter 1914, hvor "de sidste dage" tog sin begyndelse – og frem til Harmagedon.


Den primære opfyldelse

Men genoprettelsen er imidlertid ikke en kendsgerning efter Harmagedon og indførelsen af tusindårsriget, som man skulle tro ud fra ovenstående citat. I artiklen argumenterer man for at Ezekiels profeti både har en primær (mindre) og en sekundær (større og endelig) opfyldelse. Den primære opfyldelse tog sin begyndelse i 1919, det år Jehovas Vidner ser som det tidspunkt hvor de definitivt frigjorde sig fra alle bånd til andre religiøse systemer og dermed genoprettede en tilbedelse der udelukkende var rettet mod Jehova, deres gud.

Det argument man fremfører som bevis for, at det der skete i tiden op til og efter 1919 kun var en mindre genoprettelse, er, at flere forhold i synet viser at resten af 144.000 stadig befinder sig på jorden – at de ikke skildres som oprejst til himmelen eller heller ikke befinder sig i en situation der kan henføres til tusindårsriget. Synes er for Jehovas Vidner således et billede på et nært samarbejde mellem resten af de 144.000 og den store skare.

Ifølge artiklen betyder det, at Ezekiels syn om genoprettelsen får sin endelige opfyldelse efter den sidste dom, der afslutter tusindårsriget. Det betyder, at der er tale om en samlet opfyldelse af dette syn, der tidsmæssigt tager sin begyndelse i 1919 og strækker sig frem til et tidspunkt efter år 3000, det vil sige en periode på godt elleve hundrede år.

Videre siges det, at synet skildrer de salvedes arbejde før eller forud for oprettelsen af 1000-årsriget, dvs. før Harmagedon, Verdensdommen. Konklusionen må således være, at man nu er af den opfattelse, at resten af de 144.000 uddør inden Harmagedon.

I forbindelse med introduktionen af ’høvdingeskaren’ fremhæves det, at deres opgave var at samarbejde med præsterne, med det for øje at fremme den rene tilbedelse af Jehova. Samtidig skulle folket yde forskellige former for bidrag disse "høvdinger", dvs. støtte disse høvdinger ved at folket sluttede op omkring deres ledelse. Ved at folket sluttede op omkring høvdingeskaren ville det føre til yderligere styrkelse/sikring af den rene tilbedelse.

I den efterfølgende artikel forklares det, at denne høvdingeskare er de ældste i Jehovas Vidners menigheder i dag. Høvdingerne er underlagt præsterne, de salvede, og de har allerede nu fået overdraget en del af ansvaret inden for Jehovas Vidner med hensyn til at sikre, at den rene tilbedelse opretholdes. Dette ser Jehovas Vidner som et klart udtryk for at præsterne, resten af de 144.000, nu er i færd med at oplære høvdingerne, de ældste, til helt at overtage ansvaret for den rene tilbedelse i 1000-årsriget.

Endelig i den tredje artikel bruger man så den flod der forekommer i synet til at vise, hvordan Jehovas Vidner siden 1919 ikke alene er blevet renset for religiøse urenheder, men også har modtaget en stadig stigende strøm af åndeligt rent vand fra Jehova gennem hans organisation eller administration (Vagttårnsselskabet). Videre siges der, at det er resten af de 144.000 der har ansvaret her på jorden mht. at sørge for, at den rette åndelige næring er til rådighed, at den rette tolkning af Bibelen tilvejebringer den nødvendige visdom til at man kan leve et liv efter Guds vilje.

Som tolkningen af Ezekiels profeti viser, vil frugten af dette arbejde, når det er tilendebragt, vil være en genrest menneskehed, det vil sige en menneskehed der vil leve evigt, frigjort fra alle følgerne af syndefaldet.

Videre forklarer Vagttårnet, at den åndelige føde der uddeles og kommer menneskeheden til gavn, uddeles i tre tempi: Først til de 144.000, nu i tiden til den store skare, og efter Harmagedon til dem der kommer frem fra graven i opstandelsen i løbet af 1000-årsriget.


Den sekundære opfyldelse

Den endelige opfyldelse af Ezekiels profeti eller syn vil ske i løbet af 1000-årsriget og blive fuldendt efter den sidste dom, men til den tid vil præsterne være døde. For at sikre at genoprettelsen bliver tilendebragt, forklarer Vagttårnet, har Jehova sørget for at der er en administration på jorden (Vagttårnsselskabet), hvor igennem den åndelige føde tilvejebringes og hvortil ledelsen af hans folk er knyttet. De pligter og ansvar, der tidligere var pålagt præsterne (resten af de 144.000), er nu ved at blive overdraget til høvdingerne (de ældste), og det er blandt disse ældste der i 1000-årsriget vil blive udnævnt fyrster til at være repræsentanter for Jesus Kristus på jorden. Det er den nuværende høvdingeskare der vil være fundamentet for den fremtidige administration af Jehovas Vidner.


Forberedelsen til den sekundære opfyldelse

På denne baggrund artiklerne i Vagttårnet 15. marts 1999 sammenholdt med tidligere ændringer (Vagttårnet 15/3-1977, side 130-132; 15/4-1992, side 31, 15/5-1997, side 18) tegner der sig nu følgende kronologiske billede:

 frem til 1935 Resten af de salvede indsamles.
 fra 1937 De ældste fra den store skare inddrages arbejdet med at lede menighederne og kommer under oplæring.
 1976 Det styrende Råd opretter en række udvalg der skal tage sig af forskellige administrative opgaver.
 fra 1992 De ældste begynder at overtage ansvaret med ledelsen af Jehovas Vidner, ved at de indbydes til at arbejde i udvalgene.

Dette betyder at der siden 1976, men specielt siden 1992, langsomt er sket en ændring i magtstrukturen. En konklusion på artiklerne er efter min mening, at der er tale om en (begyndende) introduktion til ny en ledelsesstruktur, og at der må kunne forventes en erstatning for Det styrende Råd, eller at det bliver rekonstrueret.

Hvordan dette vil komme til udtryk er vanskeligt at sige noget konkret om, men personligt er jeg af den opfattelse, som tingene tager sig ud nu, at den nye magtstruktur vil tage udgangspunkt i de nuværende udvalg der er oprettet under Det styrende Råd, herunder at Ordstyrens udvalg kan blive et nyt magtcentrum. Fx. kan man forestille sig, at dette udvalg vil kunne bestå af de ledende fra hvert af de øvrige udvalg og præsidenten fremover vælges efter et rotationsprincip.

Det interessante ved denne tolkning af Ezekiels bog som Vagttårnsselskabet her fremkommer med, i forhold til de tidligere tolkninger, er at man i princippet fastholder de hidtidige udlægninger, men nu tydeligere melder ud, at resten forventes at være uddød inden Harmagedon, samt at der vil komme en ny magtstruktur, der skal erstatte Det styrende Råd og resten af de 144.000’s rolle som Guds administration.


Sammenfatning

Hvad der næppe kan overraske er, at de ældste under en eller anden form skal overtage de opgaver som Resten og Det styrende Råd har haft, hvilket artiklerne klart indikerer: "Høvdigeskaren er således i færd med at blive oplært til de administrative opgaver den vil få senere, i den nye verden."

Noget af det mest interessante ved artiklerne er nok følgende udtalelse: "Mens de 144.000 regerer sammen med Kristus i himmelen, er Kongen ikke uden repræsentanter på jorden. Hans jordiske undersåtter vil få stor gavn af den kærlige vejledning og ledelse der kommer fra høvdingeskaren."

Det interessante er, at man her siger at de ældste som gruppe eller skare betragtet vil overtage den rolle som de 144.000 tidligere har haft på jorden, at de ældste vil fungere som repræsentanter for Kristus, en funktion de vil indtræde i når der ikke længere er medlemmer af de 144.000 på jorden. Det betyder to vigtige ting: For det første at der er en opgave og ansvar de i princippet vil kunne modtage før Harmagedon. For det andet, inden de sidste af de 144.000 er døde og Det styrende Råd er opløst, vil de ældste have modtaget den nødvendige oplæring til at overtage det ansvar der følger med udtalelsen Matt. 24:45-47, samt at det vil kunne ske når som helst.

Den måde man introducerer høvdingeskaren, svarer på mange måder til den måde, hvorpå man flyttede tolkningen af Matt. 24:45-47 på Russell over til bestyrelsen for Vagttårnsselskabet i midten af 1920'erne. Her ændrede man tjeneren fra at være een person til at være en gruppe. At man så siden 1944 er begyndt at omtale Jehovas Vidners ledelse og Vagttårnsselskabets bestyrelse for Det styrende Råd ændrer intet ved dette, da medlemmerne af de to administrationer var identiske helt frem til 1971.

Det der nu er ved at ske er, efter min overbevisning, at fokus er ved at blive flyttet fra resten af de 144.000, repræsenteret ved Det styrende Råd, over på de ældste som gruppe, præsenteret som en ny administrativ dannelse eller ved at der sker en ny definering af hvem og/eller hvad det styrende råd er.